Portræt af din egen Corgi

En af vores hvalpekøbere, Hanne Elizabeth Helleshøj, Galleri Carl-Albert, tilbyder at lave dit helt personlige maleri af din Corgi.

Nedenfor ses nogle portræt malerier af vores egne hunde.

Er der spørgsmål eller andet vi kan være behjælpelige med, så tøv ikke med at sende en besked, enten på mail piariishoej@live.dk eller mobil 2349 4317.

Eller direkte til Hanne, se info oplysninger længere nede i opslaget.

DKK, Kreds 7 udstilling.

Igen en dejlig dag med flotte resultater for både Dylan, Xonia og Ilse, på kreds 7´s Nordiske udstilling i Aars Messecenter 16/10-21.

Dommer Peter L. Jensen.

Især var glæden stor, da Godthaablunds Ilse denne dag vinder sit 3. Junior CERT., og dermed bliver ny Dansk Junior Champion!!

Vi, i kennel Godthaablund, er virkelig så glade og stolte over vores opdræt, og nu at kunne glæde os over, at eje en Junior Champ.!!

Årets sidste WCK udstilling.

Fantastisk dag i Assentoft Hallen 2/10-21, med flotte resultater for Ilse, Xonia, samt for Dylan på hans første danske udstilling.

Dylan, Jun.kl., EX.2V.,CK, Jun.CERT.

Ilse, Jun.kl., EX,3V.,CK.,Jun.CERT.

Xonia, Åben kl., EX., 1V., CK.,3.BTK., CERT. – og desuden modtager af vandrepokal for bedst dansk opdrættede, med danske forældre, samt vandrepokal for CERT. tæve.

Tak til dommer Anette Bystrup.

Spændende nyt!!

I samarbejde med Kennel Faarup (Ilse & Erik Faarup), glæder vi os over, at kunne præsentere vores fælles nye import fra Wales, Ceranda Midnight Sky (Dylan), opdrætter Cerys Davis.

Dylan bor hos os i dagligdagen, og vi er utrolig glade for den tillid vi er blevet vist fra Kennel Faarups side.

Vi fejrede Dylans 1 års fødselsdag 19/9-21.

Corgi weekend, Trelde Næs.

27,28 og 29/8-21., var årets Corgi weekend på Trelde Næs Camping en realitet.

Nogle herlige dage i selskab med en masse skønne mennesker, med omdrejningspunkt omkring vores fælles interesse, Corgierne.

Udstillinger både lørdag og søndag, workshops begge dage med bla. Kropskontrol/Hundefitness og Hunde velvære massage.

Desuden var der hyggelig grillaften lørdag, med super lækker buffet.

Godthaablunds Ilse og Faarup Xonia blev udstillet begge dage, og fik særdeles gode dommer kritikker og bedømt med Ex.

WCK´s dobbeltudstilling, 3/7-21.

Godthaablunds Ilse og Faarup Xonia, deltog begge i dagens udstillinger, med dommerparret Martha & Guy Kips fra Luxemburg.

Udstilling 1: Ilse, Jun.kl., EX. Xonia, Ml.kl., EX., 4V.

Udstilling 2: Ilse, Jun.kl., EX.,1V.CK., Junior CERT. Xonia, Ml.kl. EX., 3V.

Tak til alle for en god dag.

DKK Pinseskue 22/5-21

Det blev en helt fantastisk dag til Pinseskuet i Kreds 7.

Godthaablunds Ilse stillede i Juniorklassen, blev placeret 1, med ex., og afslutningsvis 3. BTK.

Faarup Xonia, stillede i Mellemklassen, blev placeret 1, med ex, dernæst 1. BTK, BIR, og en helt enestående afslutning, som BIG 1.

Dommer: Annette Bystrup.

God nyhed!

Faarup Xonia (DK14229/2019) er 9. marts 2021, øjenlyst på Dyrehospitalet City Syd – Anicura, hos dyrlæge Thomas Larsen.

Dermed er Xonia avlsgodkendt – så vi er glade og venter spændt på, hvad fremtiden vil bringe.

Glædelig jul & godt nytår.

Kennel Godthaablund ønsker hvalpekøbere, samarbejdspartnere, og gode venner en rigtig glædelig jul, samt et nytår 2021 fyldt af gode oplevelser sammen med vores 4 benede venner.

I anledning af Sankta Luciadag, stillede vore 5 vovser glade op til optog med lys i halsbåndene – det kom der denne pragtfulde video ud af.

Vi har brug for et godt grin i disse anderledes og specielle tider, så vi håber, at jer der kigger med får et velfortjent smil på læben.

Pas godt på jer selv og hinanden, og lad os krydse fingre for, at 2021 byder på gode gensyn, og fælles aktiviteter med Corgierne.

Farvel og på gensyn.

Den 21-22/6 var store afrejsedage for hvalpene – dage med mange nye Corgi ejere, der var spændte på , at få deres udvalgte hvalp med hjem.

Tænk engang !, hvor blev de 8 uger dog af?!

Vi har beholdt Godthaablunds Ilse her hos os, og vi glæder os til at følge hende, såvel som hendes søskende i fremtiden.

Vi ønsker al mulig held og lykke fremadrettet til alle hvalpekøbere .